Nytårshilsen

Kunstforeningen Afkørsel 58 ønsker alle godt nytår!

2004 går på hæld, og et nyt år er lige om hjørnet.

Det forløbne år har været aktivt og travlt med opstart, logo-konkurrence, en udstilling med kunst fra hele kommunen, en udflugt til det nye kunstmuseum Aros i Århus, en høstudstilling på "Rindbæk" med kunstnerne Henrik Scheel Andersen, Allan Axelsen og Ingrid Hamburger, generalforsamling og et foredrag i november om den fynske kunstner Johannes Larsen. Vi siger tak til de mange gæster, der har deltaget i arrangementerne og håber også på et godt besøg i det nye år.

I kunstforeningen er vi allerede klar med flere ideer til nye aktiviteter i 2005.

Blandt andet overvejer vi at arrangere en guidet udflugt til et af de nærliggende kunstmuseer i Vejle eller Horsens i februar.

I slutningen af april og begyndelsen af maj arrangerer vi en kunstudstilling, som kan have til huse i "Svend Mølle" i Ørum.

Når de nye aktiviteter er endeligt planlagt, vil I selvfølgelig få mere information.

Foreløbig vil vi fra bestyrelsens side ønske alle et rigtig godt nytår.

Med venlig hilsen - bestyrelsen

Anne Marie Qwist (formand)

Peder Elbek (kasserer)

Birthe Nørup (udstillingsansvarlig)

Amallia Malou Hansen (udstillingsansvarlig)

Peter Hald (sekretær)